Kursusindhold

Form

Kurset er en kombination af teoretisk klasseundervisning, forskellige case-diskussioner kombineret med praktisk flyvetræning og øvelser.

Teori

På kurset vil du høre mange nye begreber, og du vil bl.a. lære om luftfartslovgivningen, sikkerhed og human factors, meteorologi, kortlære, risikoanalyse, droneteknologi, missionsplanlægning og meget mere.

Teorikurset afsluttes med en multiple-choice eksamen, som skal bestås med mindst 80% rigtige svar. En bestået eksamen er forudsætningen for at kunne deltage i den praktiske del af dronebeviskurset.

Praktik

På det praktiske kursus arbejder vi med konkret missionsplanlægning, pre-flight check, tilladelser, nødprocedurer og naturligvis praktisk håndtering af dronen. En stor del af dagen vil foregå udendørs, så det er vigtigt, at du medbringer praktisk tøj og ekstra batterier til din drone. Da vi desværre ikke kan bestemme vejret på forhånd, vil der i tilfælde af dårligt vejr blive planlagt en ny dato for flyvningerne.

Vi tilbyder flyvning med både fix wings og rotorkopter.

Formål

Formålet med uddannelsen er at give kursisten en praktisk og teoretisk baggrund for at kunne operere et luftfartøj sikkert efter de krav, som Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen stiller til dronepiloter i henhold til gældende bekendtgørelse for flyvning med droner.

Erfarne undervisere

Dronebeviskurset ved Integra Aviation Academy Denmark er ledet af dronepilot Benjamin Markussen samt pilot og tidligere luftkaptajn Bjarne Markussen. Teamet er således eksperter, når det gælder den praktiske og teoretiske del af en droneuddannelse.

Hvorfor tage et dronebevis hos Integra Aviation Academy Denmark

  • Erfarne undervisere med baggrund fra luftfart og dronebranchen
  • Sikkerhed har førsteprioritet – lær at undgå uheld
  • Komplet kursuspakke (undervisning, prøvegebyr og dronebevis)
  • Beståelsesgaranti
  • 4 kursusdage og skriftlig eksamen
  • Praktisk flyvetræning
  • Leverandøruafhængig kursusudbyder
  • Super mulighed for netværk med andre operatører

Referencer

UAS Test Center Denmark har tidligere uddannet dronepiloter til: Århus Kommune, Odense Kommune, Fyns Politi, Havarikommissionen, Naturstyrelsen, Århus Universitet, NCC, Blue Ocean Robotics plus mange andre.

Kursus i 2017

Du kan se vores kursusplan under punktet kursusplan. Vi tilbyder 10 holdkurser om året med maksimum 12 deltagere pr. hold. Ud over vores dronekurser tilbyder vi kurser som: Natflyvning, udvidet meteorologi, flyvesikkerhedskurser, radiokurser samt vedligeholdelseskurser til dronepiloter, som ikke fik fløjet de timer, som reglerne foreskriver.

Skulle du være interesseret i at få et tilbud på specielle kurser eller individuelle kurser til firmaer, så mail eller kontakt venligst Henrik Bech Jensen på  hbj@integra.dk.

 

Kursus kalender


Hvor?

Pris blad


Pris?
 
 

Kursus kalender


Hvor?